Binyretræthed

Man skal reflektere. Jeg skrev i sidste uge et lille indlæg om, hvordan det egentlig føles at være gået ned med stress - på en af de dårlige dage. Hvis du ikke har læst det endnu, kan du gøre det lige her! Det skal ikke være nogen hemmelighed, at når først man er gået ned med stress, så er vejen til bedring ikke en lige linje. Det glemmer jeg selv, rigtig ofte. Jeg bliver overvældet af 'de dårlige tider' og tænker, det betyder at jeg simpelthen er gået i regression. Oftest med rigtig meget navlepilleri tænker jeg over, alle de ting jeg har gjort forkert, siden jeg nu er gået tilbage.

Snydt - ganske enkelt. I en alder af 28 vintre, sidder jeg og har mit andet stress nedbrud. Og jeg føler mig snydt. Snydt for ungdom, snydt for skønhed (for ved gud er det nytteløst, at være i sit livs bedste kropsform og ikke engang at kunne vise den frem!) og snydt for sommer. Ikke at der har været meget sommer i år, men det havde været rart, at i den smule sommer der var, at man kunne have haft overskudet til at gå ud. Sidde på en strand og grille med de næreste, mens man nød et glas rosévin. Men ikke mig, nej. Jeg sidder herhjemme, på min sofa, fordi jeg ikke kan 'overskue' andet. Og når jeg putter overskue ind i disse fine tegn ' ' så betyder det, at jeg bruger ordet overskue, fordi jeg ikke ved hvordan ellers jeg skal forklare det. Det er ikke fordi jeg ikke har lyst - men min krop har ikke lyst. Hvis jeg får den fantastiske idé at begive mig ud fra lejlighedens fire vægge (figurativt) så får jeg angst, min hjernetåge bliver forværret gange 20 - og dette står på i dagevist.

Hvad er en 'anti stress diæt'

Som navnet antyder, så handler 'anti stress diæt' simpelthen om at spise, så din krop oplever så lidt stress som muligt. Dette betyder at man balancerer sine måltider således, at din krop får alle de makronutrienter som den skal bruge, for at have det godt og balancere dine hormoner. Når du har stress eller binyretræthed sker det, især i de senere etaper, at dine hormoner simpelthen kommer helt ud af wack. Ligeledes er det også gældende med stofskifteproblematikker - det er altså den her vej frem!

Som opfølgelse på indlægget i sidste uge samt min video på min youtubekanal, vil jeg fortælle lidt om min oplevelse med at gå til biopat. Det er måske ret relevant at vide lidt mere om mine symptomer og hvordan jeg har gået og haft det. Dette kan du læse om her. Hvor om alt er, selvom jeg ikke er blevet testet for binyretræthed (igen, dette går jeg i dybden med på indlægget her) har jeg en del symptomer, som tyder på, at dette er hvad jeg lider af. Da jeg til at starte med gik til min læge og nævnte dette for ham, fik jeg først at vide, at han ikke vidste hvad binyretræthed er.... men at der ikke kunne være noget galt med mine binyrer på baggrund af de tests vi tog....

Vejen til helbredelse af binyretræthed kan være lang og hård - og umiddelbar og let for nogen. Det er meget individuelt fra person til person, hvor langsomt, hurtigt, let eller svært det går. Hvis du endnu ikke har læst mit indlæg om, hvad binyretræthed er, kan du læse dette her. Som jeg også skrev i det indlæg, er den tid det tager os at få det bedre, når vi får binyretræthed, handler både om den personlige genetik af personen, men også hvilke ting man gør, når man får det dårligt. Det vigtigste er, at man husker at hver person er unik, og derfor er der ikke én enkelt løsning som på magisk vis helbreder én, når man først er havnet i suppedasen. Misforstå mig ikke, det er ikke umuligt at komme tilbage fra binyretræthed, men én ting er kanon vigtig i vejen til helbredelse..

Hvad er binyretræthed

Binyretræthed eller adrenal fatigue som det kendes som på det store engelske interwebs er en sygdom og / eller tilstand, din krop går i, hvis du er meget stresset. For nogen får man binyretræthed efter en lang periode med stress, hvor din krop gentagende gange kommer i stress tilstand. For andre skal der ikke mere end en enkelt, men meget stressende faktor til, og så får man binyretræthed. Nu er det ikke sådan, at hvis du har fået binyretræthed, så er det fra den ene dag til den anden på den højeste grad af binyretræthed. Binyretræthed kommer i forskellige stadier - dem kan du læse mere om længere nede i indlægget.

En lille historie om, hvorfor jeg gik ned med stress og binyretræthed

Der var engang hvor jeg troede at vejen til sundhed var snor-lige. Den rigtige mad, masser af motivation og træning. Først og fremmest handlede sundhed kun om spejlbilledet der kigger tilbage på én. Nogen gange i vores bestræbelse på perfektion, kan vi godt helt glemme at lytte til vores sjæl og til vores krop. Det var netop hvad jeg gjorde, da jeg startede min sundhedsrejse. For alt i verden, skulle min vægt ned og ramme under 60 kg... Men helst 55 kg (den glorificerede gymnasievægt - vi kender den alle). Denne bestræbelse var alt opslugende og jeg spiste hverken nok til at varetage min krop, eller mit sind. Sagen er, at det i virkeligheden stresser kroppen rigtig meget, hvis man fuldstændigt ændrer sin kost, som jeg gjorde, fra de ene dag til den anden.

a
Shop with style! Find your favorite item at the best price and discover great offers every single day. Meet Byanca.
Contact Us
X