Holistisk Sundhed | Soulspace Sisters

Om at være med smerten

Jeg er en overlevelsestype. Det vil sige, jeg har været igennem nogle ting i løbet af mit liv, som jeg har skulle overvinde.. Det har været mobning, depression, at være super genert og antisocial, at gå ned med stress, og selvfølgelig også et knust hjerte eller tre. Og en abort, som virkelig trak tænder ud – og egentig stadig gør det, den dag idag.

Alle de ting har gjort, at jeg har lavet mig en overlevelsesteknik, som hedder ‘jeg lukker ned for mine følelser’. Compartmentalise, kan man også kalde det. Man putter alle de dårlige oplevelser i en lille sort æske i sit hjerte… Så når noget gør ondt, ryger det i æsken og så kan jeg ikke mærke det længere – ikke mærke mig selv. smerten

Det er ikke sundt at lukke ned

Jeg ved det godt. Folk har bedre af, at bare lade alle de følelser strømme igennem én, være med dem… Græde, skrige, råbe, indtil der ikke er mere tilbage – og det kan jeg ikke. Jo, jeg bliver ked af det, i en stund… Men så holder jeg også igen… Jeg tror simpelthen det handler om, at jeg HAR været nede i det sorte dyb – afgrunden af mit sind – i den mørke depression. Og jeg er simpelthen så bange for, at hvis jeg giver slip og mærker alt den smerte der er, at jeg simpelthen mister taget. At jeg falder ned i den sorte boks, og bliver fanget.

Men det gør også at jeg aldrig rigtigt kommer over de ting som gør ondt, at de bliver ved med at spøge, fordi de aldrig får lov til at komme 100% ud…

At være i smerten

Lige nu arbejder jeg meget hårdt på at ikke følge mit instinkt og lukke i. At tillade, at ting er svære, og at tillade, at lige nu, føler jeg smerte. Og at det er okay. At det ikke nytter noget, bare at prøve at svømme videre, og ligge alting bag på mig. Men at tillade, at lige nu, lige her i livet, her gør det ondt.
Her prøver jeg at huske på, at det er ud af den største smerte, at den største udvikling indvinder sig.
Så selvom det hele er svært og gør ondt, så er det lige her og lige nu, jeg skal være med det, og sige hej til smerten og forstå at den er her, for at jeg kan udvikle mig, og se mine demoner i øjnene.. Blandt andet den demon som får mig til at lukke ned, lukke af og ikke vil være med det, som er.

Zoey er holistisk behandler, og har siden 2016 blogget om sundhed på Rejsentilsundhed.dk. I 2018 slog hun sig sammen med Michelle Berthels, og sammen har de coaching virksomheden Soulspace Sisters

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

a
Shop with style! Find your favorite item at the best price and discover great offers every single day. Meet Byanca.
Contact Us
X