Depression

Vi ved det godt alle sammen - mave og tarm er det nye sort. Indenfor de sidste par år er mave og tarm virkelig blevet et populært emne indenfor helse, og det kan jeg godt forstå! Du har måske hørt om 'Tarme med Charme' bogen, og hvis du ikke har, kan den varmt anbefales! For at opsummere, så handler det om, hvor vigtig en god tarmflora er, for vores generelle velbefindende. Din mave og tarm er simpelthen nogle af de største spillere, hvad dit helbred angår. Dette er faktisk også grunden til, at jeg ikke anbefaler at man spiser korn eller mælkeprodukter.

Så er vi over den festlige jule og nytårstid. Dette betyder at vi skal tilbage på sporet med de personlige oplevelser med stress. I dag skal vi høre fra Lise fra Lisesommerlund.dk - en blogger jeg ser meget op til! Og tænk engang, hun er lige så spændende og charmerende i virkeligheden som hun er på bloggen.

Dette er hendes fortælling.

Gæsteblogger ByGuldager: Personlige oplevelser med stressBillede fra ByGuldager's blog. I de næste par ugers tid vil der komme en serie her på bloggen som omhandler hvor udbredt stress er. Denne serie består af nogle personlige beretninger om folks oplevelser med stress - hvordan de oplevede stress, hvad de gjorde for at få det bedre, og deres råd til de folk derude, der dealer med eller er pårørende til en person med stress. Dagens indlæg er skrevet af en blogger, som jeg selv elsker at følge med hos, og så er hun faktisk også med på Curra Me's hormonforløb!

Alle der kender mig ved, at jeg spiser MANGE kosttilskud. Især nu, for at behandle mit stress og tidligere for at modvirke depression og angst - som jeg heldigvis er helt fri fra nu. Allerede da jeg begyndte LCHF livsstilen, begyndte jeg at tage en del kosttilskud. Dette gjorde jeg, fordi når man ikke kan få sindssygt mange kulhydrater ind, kan man godt mangle nogle ting i sin kost. Vitaminer, elektrolytter osv. Derfor var det meget nærliggende for mig, at prøve at behandle min stress med - kan du gætte det? Ja, nemlig, kosttilskud! Dels fordi jeg helst undgår al form for klinisk medicin, hvis jeg kan komme uden om det. Dels, fordi jeg mener at kroppen simpelthen bare har bedre af at man prøver at supplere kroppens eget ønske om homostase og balance, på en naturlig måde... frem for at maskere symptomer på ubalancen der findes i ens krop..

Selvkærlighed. I get it. Det er det nye sort anno 2017. Det bliver skrevet vidt og bredt om, at vi skal huske at elske os selv. Vi pudser alle sammen glorien, tager et selfie (red. 200 selfies, og udvælger det pæneste) med et kæmpe smil og skriver 'Jeg har smilerynker, og hvad så? Jeg elsker mig selv og alle mine striber! #selflove #selvkærlighed #duergodnoksomduer' Det er smukt, at vi prøver at minde os selv om at være selvkærlige. Også selvom at det bliver gjort som en stor, fed ønskeløgn på sociale medier. I sidste uge skrev jeg om det hormonforløb, jeg er på med Currame. Et af de helt store fokuspunkter var selvkærlighed, så derfor synes jeg at det er på tide, at reflektere lidt mere over udtrykket.

Jeg står overfor en skillevej og et dilemma - hvad skal der ske med mit liv? Denne rejse jeg har været på den sidste måned har været fantastisk. Ind imellem har det også været rigtig svært. Man bliver sat på prøve når der er så mange fantastiske oplevelser der bare venter på, at du tager imod dem. Men når man er gået ned med stress, er det ikke altid at man - kan - tage imod dem.

Dette indlæg er part 2 ud af 2, som handler om at være ung med stress. Det første indlæg finder du her og handler om hvorfor man går ned med stress som ung. Part 2, altså dette indlæg handler om hvad, der gør det særligt svært at være ung med stress. Disse indlæg kan meget vel tage førstepladsen som det sværeste indlæg, jeg har skulle skrive i min tid som blogger. Selvom det selvfølgelig efterfølges stærkt af indlægget om stressrelateret vægtøgning.

"Vær du glad for, at du lærer de her ting i så tidlig en alder!"

Den har jeg hørt, mange gange. Gerne i psykologstolen. Mange får sikkert at vide, at gå ned med stress er en god ting. Jeg har selv sunget du-lærer-så-meget-af-at-have-stress sangen. Og jovist, der er mange ting man lærer ved at gå ned med stress. Man lærer at kende sig selv, sine grænser, og hvilke ting der betyder noget for en. Hvilke venner man kan regne med.

Dette indlæg er part 1 ud af 2, som handler om at være ung med stress. Dagens indlæg handler om hvorfor man går ned med stress som ung. Part 2 vil handle om hvad, der gør det særligt svært at være ung med stress. Disse indlæg kan meget vel tage førstepladsen som det sværeste indlæg, jeg har skulle skrive i min tid som blogger.

Men tro min natur, hvorfor stoppe mens legen er god.

Grunden til at netop dette indlæg er svært at skrive, er på grund af det respons jeg er bange for at få for det. Allerede i den korte tid denne blog har eksisteret, føler jeg at den har fået sin modvind. Dette indlæg kan også hurtigt dele vandene. Til dette vil jeg sige, jeg ønsker på ingen måde at neglicere andres oplevelser med stress. Hverken dem, som føler de hører til i den kategoriserende gruppe 'unge', eller dem, som ikke gør.

Dagens indlæg ligger fokus på depression. Jeg synes det er et enormt vigtigt emne at få belyst, og da søde Anne skriver meget om emnet på sin egen blog, har jeg bedt hende om at lave et indlæg til min blog om depression. Den kæmpe stjerne hun er, har sagt ja! Jeg er ellevild over dette indlæg, og håber i tager jer god tid til at læse det. - Sarah Tenna

Girlinterrupted.dk

Jeg har fået den store ære at overtage Sarahs fine domæne i dag. Normalt sidder jeg bag tasterne på girlinterrupted.dk, hvor jeg skriver om depression og livets andre herligheder. Ja, ironi kan forekomme. Det gør måske ikke depressionen lettere, men det gør den lidt mere tålelig. Her på matriklen, har jeg fået fornøjelsen af at blogge om depression - eller frygten for den.

X