Stress

Jeg er en overlevelsestype. Det vil sige, jeg har været igennem nogle ting i løbet af mit liv, som jeg har skulle overvinde.. Det har været mobning, depression, at være super genert og antisocial, at gå ned med stress, og selvfølgelig også et knust hjerte eller tre. Og en abort, som virkelig trak tænder ud - og egentig stadig gør det, den dag idag. Alle de ting har gjort, at jeg har lavet mig en overlevelsesteknik, som hedder 'jeg lukker ned for mine følelser'. Compartmentalise, kan man også kalde det. Man putter alle de dårlige oplevelser i en lille sort æske i sit hjerte... Så når noget gør ondt, ryger det i æsken og så kan jeg ikke mærke det længere - ikke mærke mig selv. smerten

Tænk engang at der er gået 9 måneder, siden jeg gik ned med stress. Det er simpelthen for vildt. Da jeg gik ned med stress følte jeg, at mit liv nu stod stille. Jeg følte mig snydt - som jeg også tidligere har skrevet om her. Set tilbage, så er det jo helt vanvittigt, at jeg tænkte sådan. Så derfor vil jeg sige til dig, der er kommet ind på denne side, fordi du er gået ned med stress: Det er når livet går langsomt, at du bevæger dig mest.

X